Siden 1. januar 2023 stiller bygningsreglementet krav om, at nyt byggeri skal dokumentere sin klimapåvirkning. Kravene blev skærpet markant den 1. juli 2025, og forventningen er, at de vil blive strammet yderligere i fremtiden. Som bygherre er det dit ansvar at sørge for, at dokumentationen er i orden — og det kan få konsekvenser hvis den ikke er det.
Her får du et overblik over, hvad kravene betyder i praksis, hvem de gælder for, og hvad du skal holde styr på.
Er dit byggeri omfattet?
De fleste nye byggerier i Danmark er i dag omfattet af klimakravene. Fra 1. juli 2025 gælder kravene for alt nybyggeri over 50 m², uanset bygningstype.
Der er dog nogle undtagelser, du bør kende:
- Tilbygninger under 250 m² til enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse er fritaget for både dokumentation og grænseværdi
- Uopvarmede bygninger under 50 m² er undtaget
- Landbrugets avls- og driftsbygninger er undtaget
- Særligt samfundskritiske bygninger (hospitaler, fængsler, energiproduktion) skal dokumentere klimapåvirkningen, men er fritaget for selve grænseværdien
Er du i tvivl om dit projekt er omfattet, er tommelfingerreglen enkel: søger du byggetilladelse til nybyggeri over 50 m², skal du sandsynligvis have lavet en LCA-beregning.
To grænser, ikke én
Det er vigtigt at forstå, at der fra 1. juli 2025 er to separate grænseværdier, som begge skal overholdes:
1. Grænsen for materialer og drift Den samlede klimapåvirkning fra byggematerialer, udskiftninger og energiforbrug over 50 år.
2. Grænsen for byggeprocessen En selvstændig grænse for klimapåvirkningen fra selve opførelsen — transport til pladsen, energiforbrug og byggeaffald. Denne grænse er 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år.
Mange bygherrer overser den anden grænse. Det er ikke nok at have styr på materialerne — selve byggepladsen tæller med.
Hvad er grænseværdierne?
Grænseværdierne afhænger af din bygningstype. Sådan ser det ud fra 1. juli 2025:
| Bygningstype | Grænseværdi |
|---|---|
| Sommerhus/feriebolig under 150 m² | 4,0 kg CO2-ækv./m²/år |
| Sommerhus over 150 m² + enfamiliehus/rækkehus | 6,7 kg CO2-ækv./m²/år |
| Etageboliger, kontor, handel og lager | 7,5 kg CO2-ækv./m²/år |
| Øvrigt byggeri (skoler, institutioner m.fl.) | 8,0 kg CO2-ækv./m²/år |
Hertil kommer den separate grænse for byggeprocessen på 1,5 kg CO2-ækv./m²/år.
Det er en god idé at have en vis buffer i forhold til grænseværdien. Der er politisk enighed om, at kravene forventes at blive skærpet fremover, og forsinkelser i et byggeprojekt kan betyde, at du pludselig er underlagt strengere regler end dem, du regnede med ved projektstart.
Hvornår i processen skal du tænke på det?
Teknisk set er der kun krav om én LCA — den endelige dokumentation du indsender ved færdigmelding til kommunen. Men i praksis er det en dårlig idé at vente til da.
Jo tidligere i projektet du arbejder med LCA, jo billigere og nemmere er det at optimere. I designfasen kan du stadig vælge andre konstruktionsprincipper, skifte materialer og justere bygningens geometri. Når projektet er udbudt, er mulighederne langt mere begrænsede.
En god tommelfingerregel er at tænke på det i tre trin:
Tidlig designfase — grov beregning baseret på overslag. Formålet er at fange eventuelle problemer, mens det stadig er let at ændre noget.
Myndighedsprojekt — opdateret beregning der sikrer, at du med rimelig sikkerhed kan overholde grænseværdien.
Færdigmelding — den endelige, obligatoriske beregning baseret på det faktiske byggeri som opført.
Dit ansvar som bygherre
Det er bygningsejeren — altså dig som bygherre — der har det overordnede ansvar for at klimakravene overholdes. Det er dit navn, der står på byggetilladelsen, og det er dig, der skal indsende dokumentationen til kommunen.
I praksis vil du typisk uddelegere selve beregningsarbejdet til din rådgiver — arkitekten eller ingeniøren på projektet. Men det ændrer ikke på dit ansvar. Du skal sikre dig, at:
- Der er indgået en klar aftale om, hvem der udfører LCA-beregningen
- Alle parter ved, hvilke data de skal levere (særligt entreprenøren, der skal dokumentere byggeprocessen)
- Dokumentationen er klar inden færdigmelding
Glipper dokumentationen, kan kommunen tilbageholde ibrugtagningstilladelsen.
Hvad sker der fremover?
Der er politisk enighed om, at klimakravene til byggeri forventes at blive skærpet fremover. Aftaleparterne bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri har desuden drøftet muligheden for at udvide kravene — bl.a. ved at medregne CO2-udledninger fra udearealer på byggegrunden.
Det betyder, at du ikke bør sigte efter at overholde grænseværdien med minimal margin. Byg med en buffer, så dit projekt er robust over for eventuelle stramninger.
Det vigtigste at huske
- Kravene gælder for langt de fleste nybyggerier over 50 m²
- Fra 1. juli 2025 er der to separate grænser: én for materialer/drift og én for byggeprocessen
- Jo tidligere du tænker LCA ind i projektet, jo lettere er det at optimere
- Ansvaret for dokumentationen ligger hos dig som bygherre
- Kravene forventes at blive skærpet fremover — byg gerne med en buffer
Vil du vide mere om, hvad en LCA-beregning indebærer, kan du læse vores komplette guide til LCA-beregning.