LCA-beregning: Komplet guide til klimakrav i byggeriet

Introduktion til klimakrav i bygningsreglementet

Den 1. januar 2023 blev der indført klimakrav i bygningsreglementet, og disse krav blev yderligere skærpet den 1. juli 2025. Kravene betyder, at alt nybyggeri skal dokumentere sin klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering (LCA) og samtidig overholde en fastsat grænseværdi for CO2-udledning.

Baggrunden for kravene er enkel: Selvom vi siden 2008 har reduceret energiforbruget i vores bygninger markant gennem strammere energikrav, udgør byggematerialerne i dag en dominerende og stigende andel af klimabelastningen fra nybyggeri. Med den grønne omstilling af energisektoren til mere vedvarende energi står materialernes klimaaftryk nu for en langt større del af en bygnings samlede påvirkning end selve driftsenergiforbruget.

Det er netop denne klimabelastning fra materialer, som klimakravene i bygningsreglementet adresserer.

Hvem er omfattet af klimakravene?

Klimakravene gælder for hovedparten af nybyggeri i Danmark, men der er vigtige nuancer at være opmærksom på.

Fra 1. juli 2025 er kravene udvidet til også at omfatte langt flere bygningstyper, herunder også mindre byggerier som enfamiliehuse. Der er dog stadig visse undtagelser. Tilbygninger under 250 m² til enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse er fritaget for både grænseværdi og dokumentationskrav. Det samme gælder uopvarmede bygninger under 50 m² samt landbrugets avls- og driftsbygninger.

For byggeprojekter, der blev ansøgt om byggetilladelse mellem 1. januar 2023 og 30. juni 2025, gjaldt lidt andre regler. Her skulle byggeri under 1.000 m² kun udføre en klimaberegning uden at skulle overholde en grænseværdi. Byggerier over 1.000 m², som også skulle overholde energirammen, havde en fælles grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år.

Særligt samfundskritiske bygninger som hospitaler, fængsler, bygninger til energiproduktion og vandforsyning er undtaget fra grænseværdien, men skal stadig dokumentere deres klimapåvirkning gennem en LCA-beregning.

Grænseværdier: Hvad skal dit byggeri overholde?

Fra 1. juli 2025 er grænseværdierne blevet både strengere og mere differentierede. Nu er der forskellige grænser afhængigt af bygningstype, og værdierne strammes yderligere i 2027 og 2029.

For sommerhuse og ferieboliger under 150 m² er grænsen sat til 4,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år i 2025, faldende til 3,2 i 2029. Større sommerhuse over 150 m² samt fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse skal overholde 6,7 kg i 2025, som falder til 5,4 i 2029.

Etageboliger, kontorbyggeri, handel og lager har en grænse på 7,5 kg i 2025 (faldende til 6,1 i 2029), mens øvrigt byggeri som skoler, børnehaver og parkeringshuse må udlede op til 8,0 kg i 2025.

En helt ny dimension i kravene er den selvstændige grænseværdi for byggeprocessen. Uanset bygningstype må selve byggeprocessen maksimalt udlede 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år fra 1. juli 2025, faldende til 1,1 i 2029. Det betyder, at du skal overholde to separate grænser: én for materialer og drift, og én for selve byggeriet.

Bygningens livscyklus: Hvad skal beregnes?

En LCA-beregning omfatter ikke hele bygningens faktiske levetid, men arbejder med en standardiseret betragtningsperiode. For at sikre sammenlignelighed anvendes en fast periode på 50 år, uanset om bygningen i praksis vil have en kortere eller længere levetid. Dette betyder, at selv materialer med en levetid på 80 år kun regnes med i 50 år, og at nedrivningsfasen medregnes selvom den måske først sker senere.

Produktfasen (A1-A3)

Modulerne A1-A3 vedrører klimapåvirkninger fra produktionen af byggevarer: råmaterialeudvinding, transport til fabrik og selve fremstillingen. Mængder og materialer opgøres på basis af projektet, og data for materialernes klimapåvirkning hentes enten fra generiske data i BR18 bilag 2, tabel 7, eller fra relevante EPD’er for byggevarerne.

Dette er ofte den fase med størst klimapåvirkning, især for bygninger med meget beton, stål eller andre tungt producerede materialer.

Byggeprocessen (A4-A5)

Fra 1. juli 2025 skal byggeprocessen medregnes, og den har sin egen grænseværdi på 1,5 kg CO2/m²/år. Modul A4 omfatter transport af materialer fra fabrik til byggeplads samt transport af materiel til og fra byggeplads. Modul A5 omfatter energiforbrug på byggepladsen (el, varme og brændstof), byggeaffald på byggepladsen samt borttransport af jord og affald.

Byggeprocessen udgør typisk mellem 10-15% af et nybyggeris samlede klimapåvirkning. Den typiske fordeling viser, at byggeaffald fylder mest med 38%, efterfulgt af transport til pladsen med 27%, energiforbrug med 27% og bortkørsel med 8%.

Det er værd at bemærke, at byggeaffald fylder så meget, fordi både produktionen af det materiale, der bliver til affald, OG selve affaldshåndteringen indgår i beregningen.

Brugsfasen (B4 og B6)

I bygningens brugsfase indgår to moduler i klimakravene. B4 er udskiftning af bygningsdele, hvis levetid er kortere end betragtningsperioden på 50 år. Eksempelvis skal vinduer, tagbelægning eller tekniske installationer ofte udskiftes én eller flere gange i løbet af 50 år. B6 er bygningens energiforbrug til opvarmning, ventilation, belysning og anden bygningsdrift.

Energiforbruget beregnes på basis af energirammeberegningen og tager højde for en forventet udvikling mod mere vedvarende energi i Danmark. Det betyder, at klimapåvirkningen fra el, fjernvarme og gas bliver mindre år for år i beregningen.

Endt levetid (C3-C4)

Efter brugsfasen kommer Endt levetid, hvor bygningen nedrives (C1-C2) og forbehandles til affald (C3) samt bortskaffes (C4). Kun C3 og C4 indgår i klimakravene. Dette omfatter klimapåvirkningen fra selve affaldsbehandlingen – om materialerne forbrændes, deponeres eller genanvendes.

Uden for projekt (D)

Ved affaldsbehandlingen kan der være en gavnlig effekt ved genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse. Dette er fase D, som kaldes Uden for projekt. D-fasen skal dokumenteres, men må ikke regnes med i LCA-resultatet ved vurdering af grænseværdien. Den gavnlige effekt tilkommer den næste livscyklus, som materialerne vil indgå i.

LCA gennem projektforløbet

Der er kun lovkrav om én LCA – den endelige beregning ved færdigmelding. Men erfaringen viser klart, at det giver enorm værdi at arbejde med LCA allerede fra projektets start.

Designfasen: Det største optimeringspotentiale

For at sikre, at det opførte byggeri overholder grænseværdien for CO2, er det altid en god idé at regne på byggeriets klimapåvirkninger allerede tidligt i processen og løbende igennem projektet. Det er nemlig i designfasen, at de største potentialer ligger for at optimere bygningers klimamæssige ydeevne.

I idéfasen kan du undersøge væsentlige forskelle mellem varianter – fundering, terrænregulering, bygningsgeometri, konstruktionsprincip. Er der tale om et eksisterende byggeri, kan du lave en LCA der sammenligner renovering med nedrivning og nybyggeri.

Når der foreligger et konkret designforslag, er det et oplagt tidspunkt for en mere detaljeret LCA. Her kan mængder estimeres så godt som muligt baseret på standardkonstruktioner. Ved manglende data kan der anvendes erfaringstal. Som udgangspunkt anvendes generiske miljødata, og for de bygningsdele der bidrager mest til projektets klimapåvirkning kan der udføres variantstudier.

Myndighedsprojekt og udbud

Ved ansøgning om byggetilladelse er mange parametre fastlagt. LCA-beregningen bør være opdateret for at have sikkerhed for, at byggeriet kan overholde klimakrav.

Ved udbudsprojektet vil de fleste detaljer være fastlagt. Eventuelle krav til entreprenører om mængdeopgørelser, produktdata, transportafstande og energiforbrug på byggepladsen skal indarbejdes i udbudsmaterialet. Hvis beregningsresultatet afhænger af specifikke produktvalg, skal funktionskrav til byggevarernes klimabelastning også være indarbejdet.

Det er centralt at sikre et vist spillerum, så eventuelle ændringer i processen kan håndteres uden at sprænge grænseværdien.

Udførelse og færdigmelding

Under opførelse skal der føres kontrol med indkøb af varer, transport, energiforbrug og produktion af byggeaffald. Efter byggeprocessens afslutning kan det endelige LCA-resultat beregnes, og bygningsejeren kan dokumentere, om klimakravene er indfriet. Den endelige dokumentation indsendes sammen med færdigmelding af byggeriet til kommunen.

Hvad skal du bruge for at lave en LCA?

Informationsbehovet til en LCA-beregning kan virke overvældende, men det kan opdeles i håndterbare dele.

Bygningsdele og materialer

Valget og mængden af materialer har direkte indflydelse på LCA-resultatet, især for byggevarer med et forholdsvist stort bidrag som fx beton til fundamentet. I BR18 bilag 2, tabel 6, er der en liste over, hvilke bygningsdele der skal indgå i LCA-beregningen, og hvilke forenklinger der er tilladt.

I designfasen kan du arbejde med overslag og konservative estimater. I den endelige obligatoriske LCA skal man sikre, at de data man anvender repræsenterer byggeriet, som det er blevet opført (også kaldet “as built”). Dette betyder, at du skal have styr på de faktiske leverancer – ikke bare hvad der stod i projektet.

Levetider for materialer

I LCA’en indgår byggevarers levetid for at beregne det forventede antal udskiftninger. Levetiderne, som er standardiserede i BUILD rapport 2021:32, skal angives for hver byggevare. De standardiserede levetider er også tilgængelige i relevante beregningsprogrammer.

Hvis et vindue har en forventet levetid på 30 år, skal det udskiftes én gang i betragtningsperioden på 50 år. Tagsten med en levetid på 60 år behøver derimod ikke udskiftes.

Byggeprocessen: Data fra pladsen

I den obligatoriske LCA ved færdigmelding skal materialer og mængder svare til det faktiske byggeri. Det gælder også byggeprocessen, hvor de målte mængder af energi og affaldsfraktioner skal indgå i beregningen. Transporten af materialer kan dog beregnes forenklet ved hjælp af materialemængder og standardværdier i stedet for den specifikke rute.

Dette kræver, at entreprenøren løbende registrerer følgesedler, måleraflæsninger og vejesedler fra affaldsbehandling.

Energiforbrug til drift

Information om energi til bygningsdrift hentes fra den obligatoriske energirammeberegning. Ferieboliger og tilbygninger, som ikke er omfattet af energirammen, må beregne modul B6 ud fra standardværdier i bygningsreglementets bilag 2.

Tips til mængdeopgørelsen

Mængdeberegning kan være tidskrævende, men der er måder at gøre det mere effektivt på, især i designfasen.

Laver man en fuldstændig bygningsmodel i designfasen, kan man sikre, at LCA’en giver et retvisende estimat over bygningens klimapåvirkning. Samtidig skal mængdeopgørelsen være nem og hurtig for at kunne håndtere ændringer og varianter i designprocessen.

Forenklinger i designfasen

Ved at anvende konservative estimater undgår man at ende med forudsætninger, der er for optimistiske. Konkret kan forenklingen bestå i at estimere mængder af bygningsdele ved at medregne overlap og hjørner, opgøre de forskellige lag i en konstruktion på basis af arealet beregnet fra de ydre dimensioner, eller beregne gulvarealet uden at fratrække afbrydelser i form af vægge.

Alle disse greb forøger materialemængden og dermed klimapåvirkningen lidt. Men denne ekstra buffer kan være guld værd senere, hvis der kommer ændringer i projektet.

Særligt om vinduer

Vinduer kan enten opgøres på basis af arealet eller de konkrete vinduer. Den arealbaserede tilgang kan bruges til overslag. I begge tilfælde bør mængden af alle profiler modelleres, enten baseret på vinduets design eller på basis af en sandsynlig udformning.

Dette er vigtigt, fordi især ved aluminiumsvinduer overstiger ramme, karm og sprosser ofte rudens klimapåvirkning. Desuden er der markant forskel på klimapåvirkningen mellem 2 og 3-lags ruder.

Miljødata: Generiske data eller EPD’er?

Når du skal beregne klimapåvirkningen fra dine materialer, har du to muligheder for datakilder.

Generiske data fra bygningsreglementet

Miljødata for materialernes produktion (A1-A3) og affaldsbehandling (C3-C4) ligger som udgangspunkt i de generiske data i bilag 2, tabel 7, til bygningsreglementet. Der må ikke anvendes andre generiske data end dem i bilag 2. Disse generiske værdier er blevet opdateret pr. 1. juli 2025.

De generiske data er gennemsnitsværdier for forskellige materialetyper – fx “beton C30/37” eller “mineraluld 40 kg/m³”. De dækker typiske danske forhold og er relativt nemme at anvende.

EPD’er: Produktspecifikke data

Man kan også benytte miljøvaredeklarationer (Environmental Product Declarations, EPD). Ved at benytte EPD’er kan man sikre, at LCA-beregningen bliver så præcis som mulig. Anvendelse af EPD’er er dog ikke et lovkrav.

En EPD er en verificeret miljørapport for et specifikt produkt eller produktsortiment. Den kan være projektspecifik (lavet til ét konkret byggeri), produktspecifik (for én producents produkt) eller en branche-EPD (gennemsnit for en produkttype).

EPD’er, som anvendes i LCA i henhold til klimakravene, skal overholde en række kvalitetskrav. En EPD skal være udviklet i henhold til standarden DS/EN 15804 og være verificeret af uvildig tredjepart. EPD’er er typisk gyldige for en periode på 5 år og skal være gyldige på det tidspunkt, hvor byggevarerne blev anvendt i byggeriet.

Hvornår skal du bruge hvad?

I designfasen kan du trygt bruge generiske data – det giver dig hurtigt overblik og gør det nemt at sammenligne varianter.

Når projektet er mere detaljeret, og du ved præcis hvilke produkter der skal bruges, kan EPD’er hjælpe dig med at dokumentere at du rent faktisk overholder grænseværdien. Ofte vil produktspecifikke EPD’er vise lavere klimapåvirkning end de generiske data, fordi producenterne har optimeret deres processer.

Roller og ansvar: Hvem gør hvad?

Klimakravene skaber nye opgaver for alle parter i et byggeprojekt. Det er afgørende at få klarhed om ansvar og forventninger fra starten.

Byggeejer/Bygherre: Det overordnede ansvar

Bygningsejeren har det overordnede ansvar for, at klimakravene overholdes. Det betyder, at der ved færdigmelding af et byggeri skal foreligge en LCA, der dokumenterer byggeriets klimapåvirkninger, og at byggeriets klimapåvirkninger ikke overskrider grænseværdien. Bygningsejeren skal sikre, at den påkrævede dokumentation sendes til kommunen.

Som bygherre bør du sørge for, at der er indgået klar aftale om, hvem der har ansvar for at udføre LCA-beregningen, og hvem der skal levere data til beregningen. Det skal fremgå tydeligt af udbudsmaterialet.

Rådgiver: Beregning og dokumentation

Rådgiveren er typisk den aktør, der får ansvar af bygningsejeren for at udarbejde LCA-beregningen og dokumentere byggeriets klimapåvirkninger ved færdigmelding. Som regel vil rådgiver være arkitekt- eller ingeniørfirma på projektet.

For større byggerier vil det ofte være rådgiverens opgave at udføre flere LCA-beregninger gennem projektet samt lave variantanalyser og optimeringer. Rådgiveren kan også have ansvar for at sikre, at relevante produkt- eller materialekrav bliver indarbejdet i udbudsmaterialet.

Bæredygtighedsrådgiver og -leder

Hvis byggeriet har en bæredygtighedsrådgiver, vil vedkommende typisk enten referere til bygherrerådgiveren eller være en del af bygherrerådgiverens team. Bæredygtighedsrådgiveren har ofte som opgave at fastlægge bygherrens vision og mål for bæredygtighed i projektet og koordinere bæredygtighedsydelserne.

På større projekter kan der være en dedikeret bæredygtighedsleder. Bæredygtighedslederen har typisk til opgave at sikre, at bygherrens mål og krav om bæredygtighed bliver nået, gennem planlægning, koordinering, styring og opfølgning i byggeriets faser frem til og med aflevering.

Entreprenør: Levering af data og optimering

For at bygherren kan overholde grænseværdien for byggeprocessen på 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, har entreprenøren en central rolle. Det er entreprenøren, der kan nedbringe denne klimapåvirkning ved de valg, der træffes på byggepladsen. Desuden kan entreprenøren levere relevante forbrugsdata for transport, energiforbrug og oplysninger om behandling af byggeaffald.

Entreprenøren skal også sikre, at der anvendes de materialer, som byggeriet er projekteret med – eller ved ændringer bruge materialer med tilsvarende eller lavere klimapåvirkning. Dette kræver tæt koordination med rådgiver gennem hele byggeprocessen.

Software til LCA-beregninger

Publikationens beregninger er udført i beregningsværktøjet LCAbyg, der er et dansk værktøj for livscyklusvurderinger i byggeri. Det kan anvendes til at udføre den klimaberegning (LCA), som er et krav i bygningsreglementet. Der kan dog også anvendes andre værktøjer til at beregne.

LCAbyg er gratis og kan downloades fra lcabyg.dk. Programmet er specifikt udviklet til at håndtere de danske klimakrav og indeholder de generiske data fra bygningsreglementet samt mulighed for at importere EPD’er.

Andre værktøjer på markedet inkluderer One Click LCA, som kan integreres med BIM-software som Revit og ArchiCAD, samt internationale værktøjer som SimaPro til mere avancerede analyser.

Hvad sker der fremover?

Grænseværdierne strammes trinvist frem mod 2029. Aftaleparterne bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri mødes i medio 2026 og 2028 for at drøfte yderligere stramninger af CO2-kravene. Parterne er blandt andet enige om at se på muligheden for at medtage CO2-udledninger fra udearealer på byggegrunden i de fremtidige LCA-beregninger.

Det er derfor vigtigt ikke kun at sigte efter at overholde grænseværdien med minimal margin, men at skabe buffer til fremtidige skærpelser.

Opsummering: De vigtigste punkter

For at navigere i klimakravene skal du huske:

1. Tidspunkt afgør regler: Om du skal følge gamle eller nye krav afhænger af, hvornår du søger byggetilladelse
2. To grænser: Fra 1. juli 2025 er der både en grænse for materialer/drift OG en separat grænse for byggeprocessen
3. Start tidligt: Det største optimeringspotentiale ligger i designfasen
4. Aftal ansvar klart: Sørg for at alle parter ved, hvem der skal levere hvilke data
5. Dokumentér løbende: Vent ikke til færdigmelding med at samle data fra byggepladsen